Rygmarvsskader og din blære og tarm Rygmarvsskader

Rygmarvsskade (SCI) betyder, at man har en skade på rygmarven, nogle gange i kombination med skade på nerverødderne i den nederste del af rygmarven.

Hvad er rygmarven, og hvilken funktion har den?

Rygmarven er omtrent lige så tyk som en finger og ligger i en væskefyldt kanal, som udgør selve rygsøjlen. Rygmarven indeholder celler, der sender og modtager signaler fra hele kroppen. Takket være disse signaler kan vi blandt andet bevæge vores arme, ben og andre muskler i kroppen. Disse signaler styrer også kroppens evne til at tømme blæren og tarmen.

Blære- og tarmproblemer ved rygmarvsskade

Hvis rygmarven er beskadiget, er signalernes evne til at sende og modtage impulser nedsat eller brudt, hvilket ofte resulterer i problemer med tømning af både blæren og tarmen.

Forskellige niveauer af skade

Der ses forskellige typer skader på rygmarven. Jo højere oppe en skade opstår, des flere dele af kroppen påvirkes. I tilfælde med paraplegi er rygmarven så beskadiget, at benene påvirkes. I tilfælde med tetraplegi påvirkes både arme og ben.

Komplet rygmarvsskade betyder, at rygmarven er blevet helt overrevet. Ingen signaler kan passere, hvilket betyder, at al følelse og evne til at bevæge sig er væk under skadepunktet.

Hvis skaden er ufuldstændig, oplever du et vis tab af evnen til at kontrollere kroppen. Men nogle signaler vil stadig passere. Hvis du har en vis motorisk kontrol i dine hænder og arme, vil du højst sandsynligt være i stand til at vælge selvkateterisering som en blæretømningsmulighed og tarmskylning til forebyggelse af tarmproblemer.

Den anatomiske placering og sværhedsgrad af din skade vil bestemme den type blære- og tarmproblem, du vil opleve. Kort sagt, jo højere skaden er placeret, jo mere alvorligt kan det være for dit helbred. Dette skyldes tab af styring og kontrol fra hjernen i forbindelse med vandladning og tarmtømning.

En høj rygmarvsskade (fra brystet og op) vil typisk også resultere i en begrænsning af muskulaturen omkring blæren og tarmen, hvilket resulterer i følgende symptomer:

• Reflekser tager over, og blæren og lukkemusklen (som er den muskel, der regulerer strømmen af urin fra din blære) arbejder mod hinanden og opbygger højt tryk i blæren.
• Risiko for, at urinen løber tilbage til nyrerne, en farlig tilstand, som potentielt kan beskadige nyrerne.
• Øget risiko for infektion og inkontinens.

Første behandling vil være at reducere blæretrykket med medicin og tømme blæren ved hjælp af Ren Intermitterende Kateterisering (RIK).

Hvad angår tarmen, vil en høj rygmarvsskade ofte resultere i en reflekstarm, der har følgende symptomer:

 

• Nedsat transittid op til det dobbelte af 'normal' transittid er almindelig. Dette vil føre til forstoppelse.
• Tab af fornemmelse for, hvornår tarmen er fuld. Beskeden mellem tarmen og centralnervesystemet fortæller normalt tarmen, når den er fuld, men nu modtages den ikke.
• Tarmen vil fortsætte med at ”ville” tømme, når den stimuleres.
• Et højt rektalt tryk.
• Musklen, der styrer åbningen og lukningen af anus, forbliver stram.
• Når tarmen bliver fuld, tømmes den automatisk, hvilket kan forårsage uheld.

En lav rygmarvsskade vil typisk resultere i følgende symptomer:

• Tab af muskeltonus i blæren og lukkemusklen.
• Manglende sammentrækning af blæremusklen (på grund af det faktum, at denne region er ansvarlig for tømning af refleksblæren).
• Skader under reflekscentret påvirker nogle eller alle nerverne i denne region afhængigt af typen af skade (læsion).
  
  
  • Hvis alle nervebaner er påvirkede, er blæren ikke i stand til at foretage nogen sammentrækning.
  • Hvis nogle nervefibre er påvirket (ufuldstændige læsioner), kan fyldning af blæren registreres, men aktivering af detrusoren og/eller lukkemusklen (musklerne, der styrer tømningen af urin fra blæren) er ikke mulig.
• Retention eller ufuldstændig tømning, urinvejsinfektioner og (overløbs-) inkontinens.

Første valg er behandlingen med ren intermitterende kateterisering.

En lav rygmarvsskade vil også typisk resultere i en slap tarm med følgende symptomer:

• Tab af fornemmelse af, hvornår tarmen er fuld
• Tarmen vil ikke tømmes helt, selv når den stimuleres. Dette skyldes, at rygmarvsskaden har beskadiget nervebanerne fra tarmen ind i reflekscentret i rygsøjlen, dvs. der kan ikke være nogen reflekshandling
• Det rektale tryk er lavt
• Mulighed for tarmlækage, dvs. fækal inkontinens

Håndtering af blære og tarm, hvis du har en rygmarvsskade

Tarmproblemer ved rygmarvsskade kan have stor indflydelse på livskvaliteten og er vigtige at håndtere. Der er forskellige terapiformer til at forhindre symptomer på forstoppelse og tarmlækage. Transanal Irrigation (TAI) er en terapiform, som du kan tale med din læge om og læse mere om her.

Produkter til tarmen

At have en rygmarvsskade kan påvirke den kontrol, du har over din blære, hvilket kan være udfordrende at håndtere. Der er forskellige måder at afhjælpe blæretømningsproblemer på, at forbedre kontrollen over din blære og undgå infektioner eller komplikationer.

Ren Intermitterende Kateterisering (RIK) er en terapiform, som du kan tale med dit sundhedspersonale om og læse mere om her.

Produkter til blæren

Da der er en tæt forbindelse mellem blæren og tarmen, og problemer, der opstår i det ene område også kan påvirke det andet, er det vigtigt at håndtere begge dele.