Nogle børn har brug for hjælp til at tisse Blæreproblemer hos børn

Blæreproblemer hos børn

Som forælder vænner du dig til enkelte uheld eller episoder af sengevædning fra dit barn. Det er trods alt kun en del af opvæksten. Nogle børn kan dog blive ved med at opleve blæreproblemer, have problemer med at holde på deres tis (inkontinens) eller have svært ved at tømme blæren helt.

Afhængigt af årsagen til disse blæreproblemer kan det være nødvendigt at lære at kateterisere sig for at tømme blæren helt. Denne side hjælper med at forklare, hvordan kroppen fungerer, og hvorfor kateterisering kan være nødvendigt.

Alt om tis

Sådan fungerer kroppen - fra du drikker, til du tisser

• Når du drikker noget, går det ned i maven.
• Derfra går det videre til tarmene og ind i dit blod.
• Når dit blod bliver filtreret af dine nyrer, bliver det til vand, der ikke længere er nødvendigt. Det bliver omdannet til tis og sendes til blæren. Blæren ligner en lille ballon. Den er lille, når den er tom, men den vokser sig større, når den fyldes op med tis.
• Når blæren er fuld, er det tid til at tisse.
• Fra blæren er der et rør kaldet urinrøret, som tisset kommer ud af, når du går på toilettet.

Hvorfor skal vi tisse?

Tænk på din blære som en håndvask. Når du sætter proppen i, kan du fylde den op med vand fra hanen. Hvis du bliver ved med at hælde vand i vasken uden at tage proppen ud, vil vandet løbe udover kanterne og ned på gulvet.

Hvis du bliver ved med at fylde blæren med urin, bliver den fuld og løber over, ligesom vasken, hvilket betyder, at tisset enten går op i dine nyrer igen, hvilket kan gøre dig syg, eller tisset kan tvinge sig ud, hvilket vil gøre dig våd.

Du skal tisse mange gange om dagen for at forhindre din blære i at flyde over.

Hvor meget skal du tisse?

De fleste børn tisser mellem 5 og 7 gange om dagen - du skal nok tisse cirka lige så meget. Din læge eller sygeplejerske vil kunne fortælle dig, hvor mange gange om dagen du skal tisse med dit kateter. 

Forskellige problemer

Mange ting påvirker din krops evne til at holde tis i blæren eller at tømme blæren. Normalt, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, er det fordi, du har været syg, eller du måske har fået en skade.

Det kan ske for alle, både børn og voksne.

• Inkontinens er et ord, der betyder, at du tisser i bukserne og ikke kan lade være.
• Det kan også være, at du ikke kan tisse, selv når du har brug for det.
• Du kan have et af disse problemer eller begge dele. For at kunne tisse skal din blære og hjerne tale sammen. Ellers ved hjernen ikke, at du har brug for at tisse, og det er hjernen, der beder din blære om at presse tisset ud. Katetre hjælper dig med at få dit tis ud, når din blære og hjerne ikke er i stand til at tale med hinanden.

Nogle gange kan du få en infektion, som kan få dig til at føle dig dårlig, men din læge kan hjælpe. Med LoFrics katetre bør det ikke ske så tit.

Forskellige måder at tisse på

Der er forskellige måder at komme i skole på – nogle børn cykler og andre går.

På samme måde er der forskellige måder at tisse på. Nogle mennesker går direkte på toilettet, andre tisser ved hjælp af et kateter. Der er ikke noget mærkeligt ved det, det er bare den nemmeste måde for nogle mennesker at gøre det på.

Hvad er et kateter?

Et kateter er et lille rør, som du kan putte ind i blæren, når du skal tisse - og det hjælper med at få tisset ud for dig. De gange, du skal bruge dit kateter, kan passes ind i din daglige rutine. Du kan gøre det før og efter du går i skole samt under legetid og frokosttid. Nogle gange har du måske brug for at blive mindet om det af din lærer, forældre eller omsorgsperson, men normalt vil du være i stand til at huske det selv.

Hvornår skal man bruge et kateter?

Børn bliver nødt til at bruge et kateter til at tisse, hvis de ikke er i stand til at gøre det selv. Der kan være mange grunde til dette, de kan have haft en skade, været syge eller have en sygdom, der betyder, at de ikke er i stand til at tisse på normal vis. Et kateter er et lille rør, som du kan sætte ind i blæren, og det vil få tisset ud for dig.

Når du ser din sygeplejerske eller læge, vil de være i stand til at tale med dig om at bruge et kateter, og de vil vise dig, hvordan du bruger et kateter til at tisse. De vil også tale med dig om, hvor mange gange om dagen du skal tisse med dit kateter, fordi det er forskelligt for alle. De vil udarbejde en særlig plan kun for dig. Du kan hjælpe dem ved at fortælle dem, hvilke tidspunkter der fungerer bedst for dig, som i skolepauser eller på den tid, du kommer hjem fra skole.

Sådan bruges et kateter til børn

Din læge og sygeplejerske er eksperter i, hvordan man tisser med et kateter, og de vil også hjælpe dig med at blive ekspert i at kateterisere! Vær ikke genert over at stille dem mange spørgsmål om at tisse - intet spørgsmål er for underligt eller skørt, og de vil helt sikkert kende svaret.

Kom godt i gang – tips og råd til forældre eller plejere

Følgende tips og råd er udviklet med hjælp fra Gunilla Tibbelin fra Child and Adolescent Habilitation Services Center i Lund i Sverige.

Tilpas dig dit barn

Børn, der har lidt skade på rygmarven, kan have nedsat motorisk funktion og følsomhed. I så fald bliver du nødt til at tilpasse miljøet og kateteriseringsudstyret efter dit barns tilstand. Sørg for at sidde med støtte og sidde sikkert. Dit barns hænder skal være frie, så de kan hjælpe. Sæt nok tid af til at gennemføre proceduren, så tidspresset ikke tvinger dit barn til at give op.

Rutinen skal være tydelig for barnet, såvel som hans/hendes delegerede opgave. Husk, at mor og far også skal kunne arbejde i en behagelig position! Øvelse gør mester, og det bliver lettere med tiden.

Vær tålmodig

Som forælder eller omsorgsperson har du brug for en vis tålmodighed for at bruge et kateter med et barn (især når barnet er 2-4 år gammelt med en egen stærk vilje).

Hvis dit barn føler, at kateterisering er meget kedeligt, kan et fjernsyn på badeværelset give en vis distraktion under proceduren. At lære et barn at tømme blæren ved hjælp af et kateter tager tid. Opmuntr dit barn til at deltage i blæretømning så hurtigt som muligt. Vær rolig og metodisk og gør det på dit barns betingelser. Med lidt træning og tålmodighed bliver det hurtigt en naturlig del af din hverdag.

Lad dit barn deltage

Det er lettere at tømme blæren, hvis dit barn sidder oprejst, end hvis han/hun ligger ned. Hvis dit barn endnu ikke har lært at sidde oprejst, skal du bruge en pude eller en lignende genstand til at støtte ryggen. Så snart dit barn kan sidde oprejst på egen hånd, kan han/hun følge tømningsproceduren og måske endda deltage mere aktivt.

På samme måde som du ville lære dit barn at holde en tandbørste og se, hvordan det føles, kan du lade dit barn holde et kateter, mens du tømmer blæren. Dette kan være en måde at forsøge at opbygge en forståelse af, hvordan kateterisering bliver en del af den daglige toiletrutine.

Når dit barn er mellem 1 og 2 år, er det tid til at begynde at sidde på potten eller toilettet. Udnyt børns naturlige nysgerrighed. Lad dem hente kateteret, åbne kateterposen eller måske endda trække kateteret ud, når I er færdige.

Når dit barn er i børnehave-alderen, kan du begynde at lære ham/hende selvkateterisering mere aktivt. Brug en dukke til at vise, hvordan et kateter bruges. Sæt dig ned og tegn billeder sammen med barnet og forklar, hvordan urin forlader blæren. At have en dukke med et "tissehul", hvor dit barn kan øve sig i at indsætte et kateter, øger dit barns evne til at håndtere et glat kateter. Når det er tid til at tømme blæren, så lad dit barn prøve at finde urinrøret og selv indsætte kateteret.

Selv når dit barn har lært at indsætte et kateter, er det vigtigt, at du er med til at sikre, at blæren er tømt ordentligt og korrekt. Kateterisering bliver naturligt for dit barn, hvis han/hun får lov til at deltage fra så tidlig en alder som muligt. Dette bidrager til deres selvværd og til større uafhængighed senere i livet. Når dit barn begynder i skole, vil det hjælpe, hvis han/hun selv kan tømme blæren med et kateter.