Urinretention er manglende evne til at tømme blæren for urin, hvilket efterlader resturin i blæren, som kan føre til komplikationer. Det er vigtigt at vide, at selvom en patient kan lade vandet en smule, så kan der stadig være en større mængde urin tilbage i blæren.
En blære, der ikke tømmes helt, kan resultere i overløbsinkontinens. Ofte behandles urinretention på følgende måde:
- kateterisering
- dilatation af urinrøret
- stent
- medicinsk behandling
- kirurgi
Der kan være mange årsager til, at man ikke kan tømme blæren fuldstændigt, og de opdeles generelt i akut urinretention og kronisk urinretention.
Akut urinretention
Pludseligt manglende evne til at lade vandet er et symptom på en årsag, som kræver behandling. Den kan skyldes obstruktioner i blæren eller urinrøret, en forstyrrelse af de sensoriske informationer i nervesystemet (f.eks. skader på rygmarv eller nerver) eller ved overbelastning af blæren (f.eks. hvis vandladning udskydes i for lang tid). Udover en tydelig og pludselig manglende evne til at tømme blæren oplever personer med akut urinretention ofte en udspiling af maven og en bydende trang til at tømme blæren.
Komplikationer forårsaget af ubehandlet urinretention kan være skader på blæren og kronisk nyresvigt. Behandlingen er at drænere urinen fra blæren med ren intermitterende kateterisering samt at behandle den bagvedliggende årsag.
Kronisk urinretention
Kronisk urinretention skyldes ofte, som ved akut retention, en anden bagvedliggende årsag, som kræver behandling. Det kan være en obstruktion i urinrøret, en svag blæremuskel, et neurologisk problem eller bivirkninger af medicin. Symptomerne kan være forvirrende, for selvom man kan lade vandet, er urinstrålen svag og blæren ikke helt tømt efter vandladningen. Behov for at lade vandet ofte; patienten føler behov for at lade vandet, men kan ikke, eller patienten har behov for at lade vandet, lige efter denne har været på toilettet. Samtidigt kan der være en lille lækage af urin mellem vandladningerne på grund af en overfyldt blære (overløbsinkontinens).
På grund af symptomerne er det normalt, at kronisk retention fejldiagnosticeres som overaktiv blære eller tranginkontinens. Det er alvorligt, for behandlingen for overaktiv blære er grundlæggende at "berolige blæren" med medicin – og det øger naturligvis retentionen. Ultralyd eller kateterisering af blæren kan anvendes til at måle resturin for at sikre en fuldstændig tømning af blæren. Komplikationer forårsaget af ubehandlet kronisk retention kan være urinvejsinfektioner, skader på blæren, inkontinens og kronisk nyresvigt. Behandlingen er som ved akut retention: Behandling af den underliggende årsag og ofte at drænere urinen ved hjælp af Ren Intermitterende Kateterisering eller et permanent kateter i en længere periode.
Kateterisering
Ren Intermitterende Kateterisering (RIK)
RIK er en sikker og effektiv metode, der giver en regelmæssig tømning af blæren med et kateter til engangsbrug. RIK bør kun udføres, når der er resturin og symptomer eller komplikationer som følge af resturinen. Ufuldstændig tømning af blæren skyldes ofte én af nedenstående tre urinvejsdysfunktioner:
- Detrusor dysfunktion: En underaktiv eller atonisk detrusor, der ikke trækker sig sammen i tilstrækkelig lang tid eller tilstrækkeligt til at tømme blæren helt.
- Obstruktion: De mest almindelige årsager er forstørret prostata, uretrastriktur eller prolaps.
- Efter operation: Operation med henblik på genoprettelse af kontinens kan forringe blæretømningen, og denne teknik kan forårsage akut urinretention. Behandling af stressinkontinens kan forårsage en vis grad af obstruktion. Mens behandling af tranginkontinens har til formål at reducere det intravesikale tryk og øge den funktionelle blærekapacitet. De kan begge forringe blærens evne til at tømmes, hvilket kan forårsage resturin.
Permanent kateterisering
Alternativer til Ren Intermitterende Kateterisering er suprapubisk kateterisering og permanent kateterisering gennem urinrøret. Et permanent kateter er en invasiv procedure. Det placeres enten gennem bugvæggen (suprapubisk) eller urinrøret og tømmes kontinuerligt. Kateterrelaterede UVI'er er den mest almindelige komplikation ved al kateterisering. RIK rapporteres at reducere risikoen for infektion sammenlignet med permanente katetre – for eksempel en reduktion på 20 % efter kort postoperativ brug.
Dilatation af urinrøret
Dilatation af urinrøret behandler uretrastriktur, hvor retentionen skyldes en obstruktion eller forsnævring i urinrøret. Der indsættes katetre med en større charrier i urinrøret for at udvide forsnævringen. Sundhedspersonalet foretager en dilatation af urinrøret på klinikken i begyndelsen af oplæringen. Patienten får eventuelt lokalbedøvelse.
Ren Intermitterende dilatation‐af urinrøret anbefales for at reducere risikoen for tilbagevendende uretralstrikturer. Dette indebærer, at et kateter føres ind i urinrøret for at udvide forsnævringen og forhindrer, at den kommer igen.
Medicin
Urinretention forårsaget af en forstørret prostata kan behandles med medicin. Medicinen, der bruges, får prostataen til at skrumpe eller afslapper muskulaturen i prostataen, hvilket reducerer symptomerne og letter vandladningen.
Operation
- Prostataoperation
Urinretention, der forårsages af godartet prostatahyperplasi, kan behandles gennem en åben prostataoperation, hvor det forstørrede prostatavæv fjernes. Den hyppigst brugte metode er transuretral resektion af prostataen, som går via urinrøret (TURP). - Indre uretrotomi
Ved en uretrotomi føres et instrument op i urinrøret, indtil det når forsnævringen. Urologen bruger derefter en lille kniv på arbejdselementet eller en laser til at lave et snit, der åbner forsnævringen. - Operation af cystocele- eller rectocele
Dette indgreb er mere almindeligt hos kvinder og involverer operation for at løfte en nedsunket blære eller endetarm tilbage til sin normale position for at forhindre obstruktion. - Tumor- og kræftoperation
Fjernelse af tumorer og kræftvæv i blæren eller urinrøret kan reducere obstruktionen i urinrøret og derved forbedre vandladningen.