76-årige Åsa fra Sverige blev erklæret rask efter sit kræftforløb, men ”et sandt helvede” ventede efterfølgende med flere års invaliderende tarmproblemer. Nu har Åsa endelig fået friheden tilbage, efter hun ved en tilfældighed opdagede terapien transanal irrigation.
Det hele startede med en blødning ved et toiletbesøg. Herefter et lægebesøg med beskeden om, at der blot var tale om hæmorider. Men 76-årige Åsa stod fast på, at noget var galt, så hun fik til sidst en koloskopi, som viste, at hun havde fået tyktarmscancer.
Sygdommen blev bekæmpet, da Åsa fik opereret et stykke af tarmen væk. Efterfølgende fik hun indlagt en stomi, indtil lægerne vurderede, at den ikke længere var nødvendig. Mellem 8 og 12 uger og så skulle alting virke som før, var lægernes besked på hospitalet.
Men det blev aldrig som før...
"Det blev et rent helvede for mig og var det i næsten 2,5 år", siger Åsa og fortsætter:
"Jeg kunne nærmest ikke forlade mit hjem, jeg kunne ikke gå i teatret, jeg kunne ikke træffe mine veninder – min frihed var utrolig begrænset."
Et sandt helvede
Helvedet Åsa var igennem, var den konstante frygt for tarmlækage og ikke at nå på toilettet i tide. Hun havde tabt kontrollen over sin tarm og sine toiletbesøg, og disse bekymringer tog hun med sig til sin samtalegruppe for tidligere cancer-patienter.
Her mødte Åsa en canadisk mand, som uforstående spurgte hende, hvorfor hun ikke anvendte transanal irrigation (TAI) til at afhjælpe problemerne.
"TAI? Jeg havde aldrig hørt om TAI. Ingen havde fortalt mig om det, hverken før eller efter mit cancerforløb."
Åsa var desperat for at finde en løsning på sine tarmproblemer, og derfor tog hun straks kontakt til sin rehabiliteringsklinik og ønskede et irrigationssystem. Hun fik en prøvepakke på et sådan system med sig hjem, men det fungerede slet ikke for hende.
Igen tog hun kontakt til sin stomisygeplejerske:
"Jeg kan ikke leve sådan her mere. Jeg orker det ikke. Jeg har tabt mig 15 kilo, og jeg må snart gå op i vægt for at orke noget. Jeg sover dårligt og græder ofte", sagde Åsa til sin sygeplejerske.
"Så bad hun mig komme ind til hende igen, og dér introducerede hun mig så for Navina Classic."
En del af morgenrutinen
Først var Åsa lidt overvældet over det nye irrigationssystem og i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre for hende. Men efter blot et par uger kom teknikken og rutinen mere eller mindre på plads.
"Nu er det lidt ligesom at børste tænder - jeg gør det hver dag for en sikkerheds skyld. Jeg kalder det morgenrutinen, for det tager en halv time hver morgen, men så har jeg resten af dagen fri til at gøre, hvad jeg vil", fortæller den 76-årige pensionist.
Transanal irrigation med Navina Classic har givet Åsa en fornyet glæde ved livet, og hun har nu fået den frihed tilbage, som ellers havde været så langt væk. Blandt andet kan hun og hendes mand nu igen tage på sommerferie på Gotland, som parret ellers ikke har kunnet gøre i flere år på grund af Åsas tarmproblemer.,
"Navina Classic har gjort, at jeg har fået livsglæden tilbage. Det har givet mig et nyt perspektiv på livet, og jeg gør flere ting impulsivt nu. Jeg har fået et meget bedre liv. Det er Guds gave til mig, virkelig!"
"Nu kan jeg være sammen med mine veninder igen, og jeg føler mig mere fri. Jeg har igen været i teatret og på bio. Jeg har været ude og spise frokost i byen med min mand. Så jeg er så glad! Det er fantastisk!"
Til slut fortæller Åsa, at hun er skuffet og irriteret over, at sundhedspersonalet ikke havde introduceret hende tidligere for terapien – og at der måske går mange andre rundt med samme problem som hende uden at vide, at der er hjælp at hente.
"Jeg håber, at flere i sundhedssystemet får kunskab om dette. Det er faktisk ret alvorligt, at ingen fortalte mig om det her alternativ. Jeg håber, at jeg med min historie måske kan bidrage til, at flere får øjnene op for, at man kan få sin frihed og en velfungerende hverdag igen ganske enkelt."