Guldfest hos Wellspect-sponsoreret basketklub efter 45 års medaljejagt

Det har været tydeligt hele sæsonen, at Göteborgs Rullstollsbasketklub har været konkurrenterne overlegne. Sammenhold, glæde for spillet og dygtige spillere har været opskriften til den Wellspect-sponsorerede klubs første SM guld i 45 år.

”Målsætningen har hele sæsonen været at gå efter guldet, for vi havde niveauet til at gå hele vejen til tops” siger den spillende GRBK-træner Faik Sommarblad. Foto: Svensk Basket

 

Det var næsten et uovervindeligt hold fra Göteborg, der denne sommer kunne løfte pokalen, få medaljer hængt om halsen og kalde sig for Sveriges bedste kørestolsbaskethold. 15 sejre i 16 ligakampe, en sikker sejr i semifinalen og herefter en 30 måls finalesejr var med til at slå fast, at holdet her har spillet en gennemført god sæson. 

-          Vi har ikke rigtigt været truede på noget tidspunkt. Vi har lykkedes med at få det her til at blive et rigtig godt hold, som har et stærkt sammenhold, dygtige spillere på alle positioner og som går ind til kampene for at vide, siger den spillende træner Faik Sommarblad og fortsætter: 

-          I slutspillet var det ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi ville vinde eller tabe – det var et spørgsmål om hvor meget vi skulle vinde med.

 

Fedt at blive anerkendt

Det er 45 år siden, at Göteborg-holdet sidst har vundet SM guld, så det var til stor glæde for klubben, unge og gamle spillere samt sponsorer som Wellspect, at holdet denne sæson kunne tage pokalen med hjem til vestkysten.

Samtidigt kunne guldvinderne glæde sig over flere flotte spiller-titler og pladser på årets all star hold.

Den 22-årige basketspiller Ludvig Sjöström blev ligaens mest værdifulde spiller. Foto: Svensk Basket

Sæsonens mest værdifulde spiller (red., most valueble player, MVP) blev 22-årige Ludvig Sjöström, som har spillet kørestolsbasket i 10 år. Han var stolt og glad over titlen – men mindst lige så stolt over hele holdets præstation.

-          Det er jo fedt at blive anderkendt for at have gjort det godt i en helt fantastisk sæson. Det giver noget selvtillid, og jeg håber da bare, jeg kan fortsætte på samme niveau igen i år, siger Ludvig Sjöström, der tror på en gentagelse af guldfesten til næste sommer: 

-          Vi er et godt team, som mest af alt har det sjovt sammen – og når man har det sjovt sammen, så kommer der jo ofte noget godt ud af det. Der er ingen grund til at satse på mindre i år, vi har kvaliteten til at vinde det hele, og det skal vi bare udnytte.

 

Endnu en spiller på holdet kunne stolt tage med sig en personlig titel til næste sæson – nemlig Årets Rookie, som blev den ellers ret erfarne Filip Löndén Berntsson. På trods af sine blot 20 år har Filip spillet kørestolsbasket, siden han var seks år gammel.

-          Det er fedt at få sådan en titel. Det er fedt at få sådan en titel.Det betyder jo, at de her 14 år med basket har paid off, og at jeg har gjort det godt. Det gør mig glad. Jeg kan også selv mærke en stor personlig udvikling det seneste år, siger Årets Rookie med et smil.

 

20-årige Filip Lönden Berntsson blev Årets Rookie efter en rigtig god sæson, hvor han også selv kan mærke en stor personlig udvilking. Foto: Svensk Basket

 

Spillerne på holdet her understreger, at de er rigtig glade for at være en del af Göteborgs Rullstollsbasketklub og de muligheder, som blandt andet Wellspects sponsorat gør for et godt træningsmiljø.

-          Det er en rigtig god klub med gode samarbejder på tværs, alle kender alle og alle bliver inkluderet, og sådan har det altid været. Jeg er rigtig glad for at være en del af den her klub og håber at være det i mange år endnu, siger Filip Lönden Berntsson.

Slutspillet til årets sæson blev spillet i Uppsala i maj måned samtidigt med ungdoms SM for basket uden kørestol. Foto: Svensk Basket