Jonnas rygmarvsbrok har ikke afholdt hende fra at leve et helt normalt liv med job, mand og børn. Men de senere år er de mange smerter i benene også blevet et problem i underlivet, og flere og flere urinvejsinfektioner gik udover hendes livskvalitet. De første forsøg på RIK gjorde alting værre - indtil Jonna fandt sin nye, faste makker – LoFric Elle.
- Jeg kunne overhovedet ikke få kateteriseringen til at virke. Det gjorde ondt, det blødte... Jeg frygtede virkelig, at vi måtte opgive det, og at jeg istedet skulle have sådan et fastliggende et. Det fyldte rigtig meget for mig i den periode.
Men da jeg så endelig fik testet LoFric Elle, så var det en hel anden oplevelse. Og nu tror jeg virkelig på, at det på et tidspunkt bliver en hel naturlig del af mig.
Sådan fortæller 67-årige Jonna fra Danmark, som er ny bruger af LoFric Elle.
Jonna er født med rygmarvsbrok, og hun har levet hele livet med smerter i benene. Noget man med tiden bare lærer at leve med, fortæller hun. Men efter en diskusprolaps i 1996 og en efterfølgende operation flyttede smerterne også ind i hendes underliv.
- Min sygdom har betydet, at jeg kan gå normalt, men at jeg har de her smerter hele tiden – det skyldes jo, at nerverne ikke har det godt i min rygmarv. Mit liv har jo været en kamp mod smerter, men hvor jeg har forsøgt på bedst mulige måde at leve så normalt som overhovedet muligt. Man må jo indrette sig efter omstændighederne, siger Jonna.
Smerterne og samlivet
Efter den mislykkede operation i 1996 blev Jonnas liv endnu mere begrænset. Med de nye smerter i underlivet, blev også samlivet med hendes mand begrænset.
- Det var utrolig frustrerende, og smerterne fik stor indflydelse på vores samliv. Det er i den grad noget, der kommer til at fylde, og vi fik også samtaler og hjælp på den klinik, jeg var tilknyttet, fortæller Jonna.
Men det var først flere år senere, at Jonna også måtte have hjælp til at tisse. Flere og flere urinvejsinfektioner gjorde Jonna frustreret og hendes livskvalitet blev forringet.
Det viste sig, at selvom Jonna måtte tisse rigtig tit og ofte, så tømte hun faktisk aldrig rigtigt blæren. Der var altid en større mængde resturin tilbage i blæren, og det gav forskellige bakterier mulighed for at formere sig og give urinvejsinfektioner på stribe.
Løsningen kunne være et kateter, fik Jonna at vide. Og der startede kampen om at finde det rigtige kateter. En kamp, som Jonna slet ikke havde forestillet sig, ville blive så svær.
For på sygehuset fik Jonna udleveret nogle forskellige katetre, hun skulle afprøve. Det var svært, det blødte hver gang, og det gjorde rigtig ondt.
Lægerne begyndte at tale om, hvilke alternativer Jonna ville have, hvis ikke kateteriseringen kunne komme til at virke. Det fik uroen til at vokse.
- Jeg forsøgte og forsøgte og forsøgte. Jeg ville så gerne have, at det skulle lykkes. Men det gjorde så hamrende ondt. Det tog fuldstændigt pusten fra mig, og jeg blev rigtig, rigtig ked af det. Var det virkelig sådan, det skulle være?
Da de startede med at snakke om kateter, tænkte jeg først “Åh nej, det lærer jeg aldrig. Det er jo slet ikke mig, og det gør sikkert ondt og er ubehageligt. Og den frygt fik jeg jo desværre bare bekræftet, indtil jeg fik prøvet LoFric Elle.
Helt nyt håb
En aften da Jonna var alene hjemme og sad lidt fortvivlet og tænkte på, om kateteriseringen nogensinde ville lykkes hende, kom hun i tanke om, at sygeplejersken jo havde givet hende andre katetre med hjem for at teste.
Lidt komplekst så det ud, da sygeplejersken demonstrerede kateteret med håndtaget på sygehuset, og det var nok det, der havde afholdt Jonna fra at teste netop LoFric Elle. Hun havde i stedet fokuseret på nogle helt andre typer katetre, som altså ikke virkede for hende.
Men denne aften var det alligevel blevet tid til at give det et forsøg. Mens hendes mand var til badminton, tog Jonna sig god tid på badeværelset med LoFric Elle, en pandelampe og et make up-spejl.
Og så lykkedes det! Der kom urin ud! Jeg blev simpelthen så glad. Der var urin i toilettet – ikke blod. Det var en kæmpe optur, og jeg var nærmest helt høj over det. Da min mand kom hjem, var jeg så glad, jeg bare råbte: “Det virker! Det virker”, fortæller Jonna og griner
- Tænk, når man har været helt derude, hvor man er ved at opgive det, og så pludseligt viser der sig en anden løsning. Det var jo helt fantastisk.
En stor forskel
RIK (ren intermitterende kateterisering) er stadig nyt for Jonna, men der begynder at tegne sig en fast rutine. Nu kateteriserer hun sig med LoFric Elle seks gange i døgnet, og det har hjulpet gevaldigt på de mange tidligere urinvejsinfektioner.
Det primære er jo at få tømt blæren, så der ikke opstår urinvejsinfektioner eller skader på lang sigt. Og så er det sekundære jo, at jeg kan få min nattesøvn tilbage, fordi jeg ikke skal stå op hver halve time hele natten for at tisse. Det er stadig meget nyt, men jeg er så glad, og jeg kan allerede se en stor forskel i mit liv.
For Jonna er det nu en naturlig tanke, at kateterisering er en del af fremtiden. Det er en del af hendes nye liv, og det er kommet for at blive.
LoFric Elle er et produkt, jeg er blevet tryg ved. Det er ikke uoverskueligt for mig mere. Slet ikke. Jeg tror bare, det bliver en indbygget rutine i mit liv, og at det bliver naturligt på et tidspunkt, at det er sådan, jeg tisser. Jeg vil vælge at se det som positivt. Det skal nok gå det hele.