“Jeg plejer at sige, at jeg sprang i en flod og ramte ved siden af …” fortæller Rupert på spørgsmålet om sin tilstand. Rupert Langham fra Storbrittanien pådrog sig en rygmarvsskade for mere end 30 år siden, og han har tacklet det samme spørgsmål en million gange før. Men dagens emne adresseres sjældent – på trods af, at det har en meget stor indvirkning på livet efter en skade: Vi talte med Rupert om blære- og tarmproblemer samt livskvalitet.
– Den dag, jeg brækkede nakken, gjorde kirurgen intet for at pynte på budskabet. Han fortalte, at niveauet på min skade betød, at jeg var blevet tetraplegiker. Da jeg spurgte ind til, hvad det betød, var svaret, at jeg ikke ville kunne gå, ikke ville kunne få børn og ikke ville kunne arbejde...
Heldigvis, var det kun dét med at gå, der blev sandt. Rupert mødte sin kommende hustru på hospitalet, og de har i dag tre børn sammen. Han arbejder fuldtid inden for IT og nyder ferier og rejser.
Blære- og tarmproblemer
Dét lægen ikke fortalte, men som blev en stor udfordring, var den enorme indvirkning skaden havde på blæren og tarmen.
“Hvis jeg skulle rangere det, er tarmproblemet det værste, blæreproblemet det næstværste og tabet af seksuel funktion det tredje værste. Jeg har en høj skade, der påvirker mine hænder, men alligevel er kontinensproblemerne værre end mine hænders begrænsninger,”
Helt fra begyndelsen, lærte Rupert at selvkateterisere for at tømme blæren. Selv at kunne kateterisere gav ham en følelse af frihed og blev hurtigt en del af hans hverdag.
Gennem årene har Rupert også fået Botox-injektioner for at dæmpe hans overaktive blære. Senere har han været igennem kirurgi, men maven er stadig den største udfordring.
– Tarmbehandlingerne var meget dårlige dengang, og det forekom umuligt at finde en regelmæssig rutine. Jeg brugte timer hver dag på toilettet, og når jeg var uden for hjemmet, skulle jeg altid vide hvor nærmeste toilet lå. Jeg blev virkelig besat af det.
Vil du læse mere om muligheder for behandlinger av tarmproblemer?
Behandlingsmuligheder for tarmproblemer - Wellspect
Sluttet fred
Mange der lider af neurogen blære- og tarmdysfunktion kæmper meget – og det er almindeligt, at disse problemer medfører depression og social isolation af frygt for uheld ude blandt andre mennesker.
Der har også været tidspunkter, hvor depressionen har ramt Rupert, men han har forsøgt at kæmpe så godt, han kunne. Og på trods af alle disse udfordringer har Rupert sluttet fred med det der skete dengang.
– Livet har været godt. Jeg opfatter ikke mit liv som afbrudt – det var mere en genfødsel. Jeg kunne ikke spilde resten af mit liv. Jeg overlevede, og jeg mødte Karen – og at være gift med hende, har gjort det hele umagen værd. Og børnene giver mig mange glæder. Jeg har udfordringer i livet, men jeg er lykkedes – og dét er en god følelse.
Læs mere om Livet med Ren Intermitterende kateterisering her: At leve med blæreproblemer - Wellspect