Bækkenbundsdysfunktion er en samling af symptomer og anatomiske forandringer relateret til abnormal funktion af strukturerne i bækkenbunden, hvilket inkluderer det støttende fibrøse væv kaldet fascia, blod- og nerveforsyningen og i særdeleshed bækkenbundsmuskulaturen.
Denne dysfunktion kan relateres til enten øget eller nedsat aktivitet eller manglende koordinering af bækkenbundsmusklerne. Ændringer med hensyn til understøttelse af bækkenorganer er også en del af disse problemer og kendt som bækkenorganprolaps. De kliniske aspekter af bækkenbundsdysfunktion kan være urologiske, gynækologiske eller kolorektale og er ofte indbyrdes forbundne. Bækkenbundsdysfunktioner er meget almindelige og forbundet med en negativ indvirkning på livskvaliteten. Det primære formål med denne artikel er at give en grundlæggende forståelse af bækkenbundsdysfunktion vedrørende prævalens, risikofaktorer og symptomer samt tilgængelige behandlingsmuligheder.
Hvad er bækkenbunds-musklernes funktion?
Musklerne I bækkenbunden former samlet set en ”hængekøje”, der kan bære og understøtte vægten af organerne i bækkenet samt opretholde deres anatomiske position, så de alle kan fungere normalt.
Musklerne i bækkenbunden har tre hovedfunktioner:
- Supportere organerne i bækkenbunden: blæren, livmoderen, prostataen, vagina og urinrøret, anus og rektum, sammen med den generelle support af det intra-abdominale indhold.
- Bidrager til kontinens af urin og fæces.
- Bidrager til de seksuelle funktioner som ophidselse og orgasme.
Hvad er bækkenbundsdysfunktion?
Hvis bækkenbunden bliver svækket, strukket eller traumatiseret, for eksempel ved en fødsel, kan den normale support blive tabt. Det kan lede til risikoen for bækkenorganprolaps eller mere almindeligt til mindre forandringer i organernes position, hvilket kan lede til abnormal funktion – som cystocele (udposning af blæren mod den forreste væg af skeden og rectocele, udposning af den nedre del af tarmen - endetarmen, mod den bagerste væg af skeden, som kan forårsage fastklemning af afføring).
Der finds ikke en præcis definition på parametrene, der konkluderer en bækkenbundsdysfunktion. Faktisk er betegnelsen et samlet ord for en række af tilstande, der primært rammer blæren, den nederste del af tarmen (anus og rektum) samt den seksuelle funktion.
Symptomer for bækkenbundsdysfunktion inkluderer:
- Lower urinary tract dysfunction =LUTS (urininkontinens, urgency, tømningsdysfunktion, følelse af ufuldstændig tømning osv.)
- Nedre tarmdysfunktion (fækal inkontinens, obstipation/ufuldstændig tømning, obstrueret afføring)
- Seksuel dysfunktion (erektil og ejakulatorisk dysfunktion, dyspareuni, orgasmisk dysfunktion)
Bækkenbundsdysfunktion kan også føre til symptomer på overaktiv blære, som omfatter hyppig vandladning, urgency, nycturi og natlig enurese.
Det er almindeligt, at bækkenbundsdysfunktion fører til flere forskellige symptomer. LUTS er normalt forbundet med forstoppelse såvel som urin- og fækal inkontinens, og disse ses ofte samtidigt.
Fornemmelsen af ufuldstændig blæretømning og dyspareuni (smertefuldt samleje) er ofte rapporteret hos kvinder med forstoppelse, og disse er relateret til mere alvorlige tarmsymptomer. For mænd er det ofte LUTS og seksuelle problemer, der forbindes med bækkenbundsdysfunktion.
Hvem rammes af bækkenbundsdysfunktion?
Årsagerne og de funktionelle tilstande relateret til bækkenbundsdysfunktion er ikke fuldt ud forstået. Flere faktorer er blevet diskuteret, f.eks. dårlige afføringsteknikker, livsstilsfaktorer, kirurgiske eller obstetriske traumer, seksuelt misbrug, irritabel tyktarm osv. Også meget medicin kan have en bivirkning, der medfører at den glatte skeletmuskulatur afslappes, hvilket muligvis kan bidrage til til inkontinens. Symptomer på bækkenbundsdysfunktion er ofte indbyrdes forbundne ("cross-talk") mellem urologiske, gynækologiske og kolorektale problemer.
Alder er en risikofaktor for bækkenbundsdysfunktion, fedme og vaginal fødsel er andre. Men det er en almindelig misforståelse, at kun kvinder rammes, og at det kun opleves efter traumer ved fødsler. Bækkenbundsdysfunktion er derfor hovedsageligt undersøgt hos kvinder, selvom der er rapporter om, at helt op til hver ottende mand har bækkenbundsproblemer.
Efterhånden som verdens befolkning ældes, og vi lever længere, har bækkenorganprolaps også vist sig at være en voksende bekymring.
Hvor udbredt er bækkenbundsdysfunktion?
Da symptomerne og tilstandene ved bækkenbundsdysfunktion er brede, er det svært at bestemme den samlede forekomst. Det er dog tydeligt, at det er meget almindeligt for kvinder og endda betragtes som et folkesundhedsproblem. Men ikke kun kvinder bliver ramt, stressinkontinens og akutte inkontinensforstyrrelser er blevet rapporteret til at påvirke 35 % af kvinderne og 16 % af mændene.
En anden undersøgelse rapporterer, at cirka 32 % af kvinderne i USA har mindst én bækkenbundsdysfunktion, og frekvensen er mere end fordoblet for kvinder over 80 år. Den mest almindelige bækkenbundsdysfunktion var tarmdysfunktion, som blev oplevet af 25 %. Det er også almindeligt, at patienter har flere symptomer, som bemærket i en undersøgelse, hvor 82% af patienterne med afføringsforstyrrelser også har flere urinvejssymptomer.
(The Pelvic Floor Society UK, Pelvic floor report 2021)
Hvorfor skal vi bekymre os om bækkenbundsdysfunktion?
Bækkenbundslidelser har en enorm negativ indvirkning på livskvaliteten, og patienter kan lide så længe som et årti, før de når ud til det rette sundhedspersonale, der får behandlet deres tilstand optimalt. Undersøgelser viser, at omkring 40 % rapporterer angst og 20 % endda depression på grund af symptomer forårsaget af dysfunktion i bækkenbunden. Yderligere undersøgelser erklærede den negative indvirkning på arbejdet, hvor 33 % af kvinderne rapporterede, at urininkontinens påvirkede deres koncentration og evne til at udføre opgaver uden afbrydelse.
Et yderligere aspekt af dette er, at bækkenbundsproblemer, der fører til blære- og/eller tarminkontinens, i højere grad end andre medicinske tilstande forårsager en stærk følelse af tabu og forlegenhed. Det kan føre til social isolation, der er forbundet med en betydelig indvirkning på den mentale sundhed og velvære.
Hvad er de mest almindelige behandlingsmetoder ved bækkenbundsdysfunktion?
Som skitseret ovenfor er bækkenbundsdysfunktioner komplekse, og terapeutiske interventioner bør altid skræddersyes til individuelle specifikke behov, og ofte er en multidisciplinær tilgang nødvendig. Nedenfor er et udvalg af nogle almindelige tilgængelige behandlingsmuligheder.
Livstilsændringer
- Kost: undgå alkohol, koffein, syreholdige drikkevarer, koncentreret sukker, sødemidler, stærk mad og cigaretter (relateret til problemer med blæren, men også tarmen). Indtag mere væske og flere fibre (for at reducere symptomer på forstoppelse)
- Vægttab forbedrer alle bækkenbundsdysfuntkioner, for eksempel kan et 3-5 % vægtrreduktion nedbringe episoder med urininkontinens med omkring 50 %.
- Bækkenbundsøvelser (Kegel) og core-øvelser til at styrke bækkenbunden
Medicin
- Lokalt vaginalt østrogen til blærefrekvens, urgency og dyspareuni.
- Anticholinergika til overaktiv blære.
- Beta3-agonister til overaktiv blære.
- Osmotiske eller stimulerende afføringsmidler for at lindre symptomer på forstoppelse.
Det er vigtigt at følge op på både blære- og tarmsymptomer, da medicin brugt til at håndtere blæren kan have en effekt på tarmen – for eksempel kan anticholinergica forårsage forstoppelse.
Operation
Forskellige typer af operationer er tilgængelige til behandling af de mest almindelige tilstande: urininkontinens, cystocele, rectocele og rektal prolaps.
Kirurgi kan ofte rette op på det anatomiske problem såsom prolapsen, men som med al kirurgi er det ofte forbundet med en vis grad af risiko. Ofte er der også lange ventetider på operation i de fleste lande. Ofte er der behov for yderligere træning af bækkenbunden efter operationen.
Konservativ terapi, herunder rehabilitering af bækkenbundsmuskler, skal altid afprøves, før man fortsætter til operation. Der er behov for at øge bevidstheden om behandlingsmuligheder for bækkenbundsdysfunktion, og det er vigtigt, at patienterne informeres om, at der findes ikke-kirurgiske indgreb for at afhjælpe deres symptomer.
Ren Intermitterende Kateterisering og Transanal Irrigation
Ren intermitterende kateterisering (RIK) betragtes som den gyldne standard for blæretømning hos de fleste neurologiske patienter med lidelser i de nedre urinveje og er meget velegnet til at øge livskvaliteten også hos patienter med bækkenbundsdysfunktioner. RIK efterligner den naturlige måde at tømme blæren på og sikrer, at blæren er helt tom efter tømning, uden at efterlade resturin, som ellers øger risikoen for urinvejsinfektioner samt urinlækage.
Transanal irrigation (TAI), også kaldet rektal irrigation, er en effektiv måde at lette tømning af tarmen ved at indføre vand gennem anus. For almindelige symptomer på bækkenbundsdysfunktion, såsom ufuldstændig tømning, passiv fækal inkontinens, inklusive inkontinens efter afføring og rectocele, er det normalt at bruge en lille mængde vand (mindre end 250 ml) for at lindre symptomerne og forbedre livskvaliteten.
På hvilken måde kan RIK og TAI hjælpe personer med bækkenbundsdysfunktion?
Mange patienter er uvidende om, at der findes muligheder for at behandle inkontinens, og at det ikke skal accepteres som en naturlig del af aldring, en forventet konsekvens efter fødsler eller en typisk del af forsinket udvikling hos børn og unge. Undersøgelser viser, at kvinder, der bliver hjulpet af konservative metoder, springer operationen over, da kirurgiske indgreb også er forbundet med risici. RIK og TAI kan potentielt hjælpe disse patienter med at få kontrol over deres kontinensproblemer og forbedre livskvaliteten, mens de venter.
RIK kan være en mulighed, når personen lider af:
- Stress- eller urge inkontinens
- Problemer med urinvejsinfektioner på grund af ufuldstændig tømning af blæren
- Urinlækage, som kræver bind og anses for ubekvemt for brugeren (lugt osv.)
- Urinlækage som barriere for fysisk aktivitet
- Angst for operation, eller mens man venter på operation
TAI kan være en mulighed for patienter, som oplever:
- Tarmlækage eller frygt for lækage
- Smerter eller tryk i bækkenregionen
- En følelse af at noget er tilbage og har en trang til at prøve at tømme deres tarm ofte
- Et behov for rektal eller vaginal digitalisering for at hjælpe med tømning
- Vanskeligheder ved at starte eller afslutte afføring eller ekstremt brug af bugpressen under afføring
- Et behov for at bruge minilavementer med afføringsmidler hver dag og ikke have det godt med det