Multipel Sklerose og blærefunktion

Multipel sklerose (MS) er en kronisk nurologisk sygdom, der påvirker det centrale nervesystem. Det vil sige hjernen og rygmarven. Ikke alle mennesker oplever de samme symptomer.

 

AID0005210

Ved MS angriber kroppens immunsystem fejlagtigt myelinet, hvis funktion er at beskytte nervefibrene i centralnervesystemet og at sikre en problemfri overførsel af beskeder mellem hjernen og kroppen. Disse angreb beskadiger det beskyttende myelin (kaldet demyelinisering) og nervecellerne, hvilket forhindrer beskederne i at nå korrekt frem.

Skader eller arvæv (sklerotiske plaques) kan forekomme i forskellige dele af centralnervesystemet, og de symptomer kan variere alt efter, hvor arvævet sidder. De almindelige fysiske symptomer er synsforstyrrelser, problemer med balancen og svimmelhed, træthed, blære-/tarmproblemer samt stivhed og/eller spasmer.

MS kan forårsage forskellige former for blære- og tarmproblemer. Disse problemer kan være forbundet med underekstremiteternes funktion, og mobilitetsproblemer kan derfor ofte give yderligere problemer med blære og tarm.

Blæreproblemer

Når nervebanerne bliver beskadiget, bliver overførslen af signaler mellem hjernen og den del af rygmarven, der styrer urinvejene, vanskeligere. MS påvirker blærens lagring og tømning. Nerveskaden kan medføre en overaktiv blære (OAB). Man ser en overaktiv blære, når nerveskaderne medfører hyppig, ukontrolleret trang til at tømme blæren, selvom den ikke er fuld.

Der kan forekomme ufuldstændig tømning af blæren eller manglende koordinering under tømning, som kaldes detrusor-sphincter-dyssynergi (i blæremusklen). Musklerne i bækkenbunden og lukkemusklen omkring urinrøret trækker sig spontant sammen under tømningen. Dette klemmer urinrøret sammen og bevirker, at blæren ikke tømmes helt. Blære- og lukkemuskler kan blive svage, hvilket kan føre til en blanding af problemerne f.eks. overløbsinkontinens.

Da påvirkningen eller udviklingen af MS er uforudsigelig, kan blærefunktionen også variere, da den kan være mere problematisk i nogle perioder og relativt mindre i andre. Det er dog stadig meget vigtigt at behandle blæretømningsproblemer, da resturin kan føre til urinvejsinfektioner og give pseudo attacks.

Tarmproblemer

Forstoppelse, diarré og tab af kontrol er de mest almindelige tarmproblemer ved MS.

Tarmene styres af de samme nervebaner som urinvejene, og de kan også blive påvirkede af MS. Afbrudte beskeder mellem hjernen og forskellige dele af fordøjelsessystemet medfører problemer med langsommere passage af føden gennem tarmkanalen, nedsat følelse i endetarmen og nedsat kontrol over musklerne i endetarmsåbningen, hvilket kan medføre problemer som f.eks. forstoppelse og inkontinens.

Blære- og tarmproblemer

Både blære- og tarmfunktionen påvirkes af skader på nervebanerne i det centrale nervesystem og symptomerne kan have en vis underliggende sammenhæng. Blæreproblemer bør altid behandles indledningsvist og derefter tarmsymptomer sideløbende, da problemer som f.eks. forstoppelse kan påvirke blæretømningen eller medføre vandladningstrang.

 

Nedenfor kan du downloade mere materiale om netop dette emne.

Emner: